Tøvelde

Tøvelde

En cykeltur rundt om Stege Nor er en smuk oplevelse. Turen forløber på stille biveje med hele tiden udsigt over vandet og det bølgende landskab. Man passerer smukke landsbyer med stokrose- og stråtagsidyl, hvor mursejlere fanger insekter over kornmarkerne. Tænkebænken inviterer til en lille pause og en smuk udsigt over Stege Nor med Steges panorama i baggrunden.

GPS: 54°57.765 N 12°17.518 E